AuroTrap-fælden fra Aurocon ApS

DSCF4399

AuroTrap er en effektiv rottefælde, som på en human og giftfri måde afliver både rotter og mus. Rottefælden er indbygget i en stålkasse og kan både fungere fristående, med eller uden jordspyd, eller monteres på væg.

Stålkassen er vejrbestandig og aflåses med den tilhørende nøgle for at undgå, at hverken andre dyr eller mennesker kommer til skade.

Når rotten eller musen går op i fælden, aktiveres en CO2-patron, der udløser et stempel, som dræber dyret ved hjælp af trykluft. Hver CO2-patron indeholder nok trykluft til at slå ca. 80 rotter eller mus ihjel.

Sådan fungerer fælden:

Skadedyr lokkes til

En rotte eller mus lokkes til fælden via et giftfri lokkemiddel og den specialdesignede indgang, som tiltrækker både rotter og mus

Human aflivning

Sensorerne i fælden registrerer det, når en rotte eller mus går i fælden, og slår dyret ihjel vha. et trykluftdrevet stempel, hurtigt, sikkert og humant

Opsamling af data

Fælden sender data til onlineplatformen om bekæmpelse og status på batteri, CO₂-niveau og antal skadedyr bekæmpet

Klargøring af fælde

Fælden gør automatisk klar til næste aflivning. Hver CO₂-patron indeholder trykluft nok til at aflive ca. 80 rotter eller mus

Aurocon Illustration4

Opsamling af rovdyr

Al aflivning sker uden sekundær forgiftning af andre dyr. De aflivede rotter og mus kan opsamles af andre rovdyr eller fjernes

Aurocon Illustration Med Tal5

Jeg havde et massivt problem med skadedyr (mus og rotter) på min ejendom. Vi valgte at afprøve AuroTrap, som har en giftfri bekæmpelse. Den er meget mere effektiv end de kendte klapfælder, hvilket gjorde det nemt for mig at vedligeholde.

Appfunktionen med historik om status og antal dræbte dyr, gav mig muligheden for at dokumentere min bekæmpelse til de nødvendige myndigheder. Vi har fastholdt vores AuroTrap fælder på ejendommen. Nu står de som sikringsordning og er klar til at bekæmpe skadedyr, hvis der skulle komme dyr i fælden.

Alt i alt var AuroTrap en succes for vores bekæmpelse af skadedyr.

Allan Fredsø

Fordele ved AuroTrap-fælden

Mere miljøvenlig skadedyrsbekæmpelse

Med en automatisk og giftfri fælde mindsker du CO₂-udslippet pga. færre servicebesøg og skåner samtidig miljøet for giftstoffer

Undgå sekundær forgiftning af rovdyr og kæledyr

AuroTrap-fælden er giftfri, og der kan anvendes eget foretrukne lokkemiddel. Al sekundær forgiftning af rovdyr og kæledyr undgås ved brug af fælden

Automatisk dataindsamling og rapportering

Det online system giver adgang til øjeblikkelig statistik døgnet rundt, hvor de nyeste data automatisk registreres til den enkelte fælde

Spar tid og penge på unødvendige servicebesøg

AuroTrap-fælden er oplagt til dig, der vil minimere driftomkostningerne til skadedyrsbekæmpelse og undgå unødvendige servicebesøg til den enkelte fælde

Automatisk dataindsamling og rapportering

AUROTRAP indsamler automatisk en række data, som sendes til en server. Alle data kan tilgås fra både smartphone og computer.

Flg. data overføres til serveren:

Effektiv og driftsikker løsning

Fælden opsamler en række forskellige data, som automatisk sendes til en server, som kan tilgås fra både smartphone og computer: Fældenummer, fældeplacering, rotte slået ihjel, mus slået ihjel, dato og tid, batteriniveau, trykluftsniveau og flere andre informationer Fælden, der kan stå helt for sig selv uden tilkoblet strøm mv., kan slå ca. 80 rotter ihjel, før man skal skifte trykluft, og batterilevetiden er i gennemsnit 24 mdr.

Intelligent skadedyrsbekæmpelse

Fælden sender automatisk besked, når det er tid til service, udskiftning af trykflaske, eller batteriet skal skiftes. Fælden er en dansk opfindelse udviklet af Aurocon ApS. Den er patentanmeldt i Canada, USA, Australien, Indien, Brasilien, Europa og Kina. Med omtanke for miljøet har Aurocon videreudviklet traditionel skadedyrsbekæmpelse til en mere intelligent løsning, så der både spares på servicebesøg og sikres, at skadedyrsbekæmpelse i højere grad kan foretages automatisk, uden brug af gift.

Automatisk og intelligent overvågning af den enkelte fælde

Den enkelte rottefælde forbindes nemt til serveren via mobiltelefonens GPS, når den opsættes. Det online system giver adgang til øjeblikkelig statistik døgnet rundt, hvor de nyeste data automatisk registreres til den enkelte fælde. Når en rotte eller mus går i fælden, sendes der automatisk en notifikation til systemet. Du sparer altså mange unødvendige servicebesøg til den enkelte fælde.

Beskyt vilde dyr mod sekundær forgiftning og styrk virksomhedens grønne profil med intelligent og giftfri skadedyrsbekæmpelse

Ofte stillede spørgsmål - FAQ

Den ideelle forebyggelse starter med at sikre bygninger og forebygge ophobning af skjulesteder og adgang til føde. Når fælder skal placeres, er der en tilvænningsperiode, før gnavere accepterer fælden som en naturlig del af miljøet. Denne periode kan vare 4-8 uger. Derefter vil gnavere, som strejfer til en ejendom, være mere tilbøjelige til at søge mod fælder i deres færden.

Tegn på gnaveraktivitet kan være huller i jorden eller under fliser, ind i hulmure m.m. Hvis huller er fri for spindelvæv og andet skidt, er det et tegn på, at der er aktivitet. Ekskrementer, kratte- og pibelyde fra hulrum og loft er også tegn på gnaveraktivitet.

Loven om brug af antikoagulanter til forebyggelse er i høj grad lavet for at beskytte andre rovdyr mod sekundær forgiftning. Men en giftfri bekæmpelse fører faktisk også andre fordele med sig… 

Gnaverne bliver dræbt øjeblikkeligt og kan derfor ikke lægge sig til at dø i hulrum eller på lofter og give lugtgener. I de fleste tilfælde vil de døde dyr blive fjernet af rovdyr (ræve, katte, mår, rovfugle m.f.) indenfor et par døgn. Med en IoT-overvågning er man altid opdateret på bekæmpelsen, og man får besked, hvis en fælde har behov for service. Dernæst giver en kapacitet på 80 dræbte gnavere et minimalt tidsforbrug på servicering, når først fælden er opsat. 

Efter en periode vil man kunne vurdere placering af fælder i forhold til de statistikker, som rapporteringssystemet løbende modtager, således at områder på ejendommen med højt pres vil kunne dækkes optimalt ind.

Fælder placeres bedst på begge sider af porte, døre m.m. samt langs mure og gerne ud mod marker, læhegn og anden bevoksning. Hvis man har vildtfodringspladser, hønsehuse eller huse til frilandsgrise, er dette også steder, hvor fælden vil kunne placeres med fordel. 

Da man ikke må bruge gift til bekæmpelse længere end 10 meter fra bebyggelse, er fælden en god løsning til at sikre steder, som ligger længere væk.

Det varierer fra ejendom til ejendom, men en god tommelfingerregel er én fælde pr. 15 meter mur. Dette kan dog variere i forhold til bygningens tilstand, da en bygning i god stand ikke kræver lige så mange fælder.